Hvem er relationstraening.dk v. Steen Beck-Hansen

Hvem er vi?

STEEN BECK-HANSEN er udvikler, underviser og facilitator på SRK-forløbene

IAF Certified Facilitator (CPF), International Certified Coach (ICC og ICF), NLP Trainer (Makani/NLP Huset) samt Integrative Coach Professional (The Ford Institute, San Diego). Certified 3P/State of Mind Facilitator. Systemisk trænet hos bl.a. Attractor, Århus.

Jeg har 20 års erfaring som facilitator, coach og underviser. Ofte får jeg at vide, at jeg med min personlige stil og nærvær formår at skabe engagement og energi i udviklingsprocesser.

Med både hjerte og humor omsætter jeg komplicerede, teoretiske ideer til dagligdags ”nede-på-jorden” eksempler, som umiddelbart kan anvendes i hverdagen.

I de senere år har jeg løst opgaver for bl.a. flere danske regioner, Danmarks Radio, Teknologisk Institut, PA Consulting, Alm. Brand samt for flere kommuner landet over på især skoleområdet. Nylige eksempler er:

  • Arkitekt og hovedunderviser på obligatorisk udviklingsforløb for ledere og medarbejdere i en større kommune
  • Co-arkitekt og co-facilitator af lederudvikling for samtlige skoleledelser i to større kommuner
  • Arkitekt og hovedunderviser på praksisnært udviklingsforløb for pædagoger og lærere i en større kommune
  • Co-underviser på åben systemisk anerkendende coach-uddannelse
  • Co-underviser på åben IAF-baseret facilitatoruddannelse

Sagt om Steen:

“Steen er en fantastisk underviser, som formår at fange alle med sin intense undervisningsform, hvor han henvender sig til alle og kan fange alle. Især sætter jeg stor pris på ærligheden og personlige eksempler”. Dorthe Mejlsted, specialkonsulent – HR, Cand. Oecon, Rigsrevisionen

“Steen kan med glimt i øjet og med masser af humor styre en gruppe gennem meget seriøse emner”. Mia Bloch, Firkløverskolen

Gennem de sidste 13 år har Vejle Kommunes skolevæsen arbejdet sammen med Steen Beck-Hansen omkring udvikling af skolelederne. Det startede med, at vi udviklede kurserne Selvledelse, Relationer og Kommunikation (SRK I og II) – og hen over årene har vi udviklet Vejle Kommunes skoleledere og nu også medarbejdere i folkeskolen i et tæt samarbejde med Steen. Steen har endvidere være co-arktiktekt og co-facilitator på vores ledercamps i Canazei i 2009 og i Medjogorge i 2015. Alle skoleledere var begejstrede for disse forløb, som var tilrettelagt så alle ledere blev udfordret både på det teoretiske og det praktiske plan og hver tog nye spring i deres lederudvikling. En del skoler er så inspirerede, at de kører lignende forløb for deres medarbejdere. 

Vi er i store omstillingsproceser i den offentlige sektor, og det er nærliggende at spare på udvikling, men for at kunne udvikle må man selv være i udvikling som leder – og jeg kan kun anbefale andre kommuner dette. Og skal man virkelig skabe de store forandringer i folkeskolen, kræver det at man tager fat på sig selv. Her er Steen en super konsulent og coach”. Anette Jensen, skolechef, Vejle kommune

“Steen er en vidende og dygtig formidler”. Herlig humoristisk”. Lis Alstrup, Vinding skole

Du forstår at formidle/undervise på en utrolig inspirerende og medrivende facon. Der er ingen tvivl om, at du virkelig brænder for stoffet, hvilket har en kraftig afsmitning på forløbet. Med din personlighed og din undervisning blev det for mig en uforglemmelig og meget lærerig oplevelse”. Lissa Nielsen, afdelingsleder, Dagplejen Vordingborg Kommune

“Du har en særlig evne til at bruge alle deltagernes udsagn i undervisningen. Det er imponerende!” Morten Niebuhr, Skovagerskolen

“Steen er god til at forklare stoffet og sætte tingene i perspektiv. Han skaber tryghed i rummet”. Marianne, Vinding skole

“Jeg føler mig mødt. Åbenhed og ærlighed”. Katja Jensen, Firkløverskolen


____________________________________________________________

HELLE OVERGAARD ANDERSEN er coach på SRK-forløbene

Helle er oprindelig bankuddannet, men har igennem størstedelen af hendesarbejdsliv arbejdet i IT branchen. Er uddannet HR StressCoach certificeret efter ICF’s standarder og har en Master inden for NLP/Enneagram.

Relationstræning v. Helle Overgaard Andersen

Efter mange år med opdateringer af computere valgte Helle at have fokus på det personlige. At kunne opdatere vores egne styresystemer (vaner, mønstre og tanker) så de passer og er tidssvarende til netop det liv og de mål, man ønsker. Helle har  således igennem de sidste mere end 10 år oparbejdet erfaring ved samtaler og udvikling af medarbejdere inden for det offentlige og private erhvervsliv.

Helle har med succes hjulpet mennesker videre i deres karriereforløb ud fra en bred vifte af problematikker/problemstillinger.

Hendes kompetencegrundlag dækker over mere end 3000 coach sessions og har desuden været tilknyttet diverse folkeskoler i Københavns Kommune.  Her har  hun primært haft  1:1 samtaler med lærere og ledere i forbindelse med stress og konflikter.

Helle arbejder ud fra filosofien “intet menneske kan nøjes med at være mindre end sit potentiale”. Helle er gift og mor til 4 vokse børn.

Sagt om Helle:

“Helle er meget lydhør og venlig, åben og modig til at spørge ind”. Maria Lykke, Petersmindeskolen

“Hun er nærværende og dygtig. Bidrager til at skabe den behagelige stemning”. Mette Gry Christensen, Petersmindeskolen

“Du får det gjort tydeligt, hvad der kan ændres og får mig skubbet ”ud over kanten”. Du sætter spørgsmålstegn ved det, man gør og får det vendt”. Anja Ørskov, Vejle Midtbyskolen

“Helle er en stjerne”. Ditte Kamp Lund, Firehøjeskolen. 

“Du er fantastisk til at stille de rigtige spørgsmål og kommer hurtigt ind til kernen”. Mia Bloch, Firkløverskolen

“Helle er nærværende, god til at guide en fra hjælp til selvhjælp”. Raeka, Søndermarksskolen

Har du spørgsmål eller ønsker du, at vi skal tage et uforpligtende møde så kontakt os her. Du er også meget velkommen til at ringe direkte til os på 29607278 (Steen) eller 29995601 (Helle).